Danskerne vil gerne betale for fremtidens velfærd 13/10/2009
En stor regning venter forude, hvis danskerne skal fortsætte med at gå tidligt på pension og ikke vil arbejde i flere år. Den vil de fleste gerne betale, viser en undersøgelse.
Danmark står med et stort og stigende økonomisk problem.
Levealderen vokser nemlig hastigt, og det betyder, at flere skal forsørges som pensionister i flere år end før. Det vil sammen med de faldende indtægter fra Nordsøens olie og gas betyde, at der på sigt kommer til at mangle op mod 40 milliarder kroner på de offentlige finanser år efter år, viser nye resultater fra den uafhængige forskergruppe, Dream, som er finansieret af Finansministeriet og Økonomi-og Erhvervsministeriet.
Disse mange penge kan skaffes på tre måder, nemlig ved at hæve skatter, ved at sænke det offentlige forbrug eller ved at lave reformer på arbejdsmarkedet, som får danskerne til at arbejde mere.
Det er eksempelvis afvikling af efterløn eller højere pensionsalder, der kan trække i den retning, og nu har analysefirmaet Catinét for tænketanken CEPOS spurgt, hvilken af de tre løsninger danskerne foretrækker.
Svaret er, at 44 procent af vælgerne foretrækker højere skatter, mens andre 35 procent mener, underskuddet skal dækkes ved at sænke de offentlige udgifter. Den mindst populære løsning er arbejdsmarkedsreformer, som blot støttes af 22 procent danskerne.
Men cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, siger hertil, at hvis problemet med at finde penge til fremtidens velfærd skal håndteres gennem højere skatter, så kræver det en stigning i bundskatten på hele 4,3 procent point. Det vil blandt andet øge den øverste marginalskat fra 56 til 60 procent og dermed spise godt halvdelen af gevinsten fra Forårspakke 2.0 op.
»Herudover vil det konsolidere Danmarks position som det land i verden med højest skattetryk. Forslaget vil klart skade dansk økonomi, fordi udbuddet af arbejdskraft reduceres, og fordi det bliver sværere at tiltrække dygtige udlændinge til de danske virksomheder. Forslaget vil også låse Danmark fast som et af de lande i OECD, der vil få den mindste øgning i velstanden,« siger Mads Lundby Hansen.
Økonom i AE-rådet Frederik I. Pedersen siger hertil, at deres svar på, hvordan man løser problemet med de mange milliarder kroner, der pludselig mangler på de offentlige finanser, blandt andet kan løses ved at hæve skattestoppet.
»Regeringens skattestop koster fem milliarder kroner om året. Men der er også behov for at uddanne flere bedre og mere end før. Folk med lange uddannelser bliver nemlig flere år på arbejdsmarkedet, end folk med korte eller slet ingen uddannelser. Men vi så også gerne, at man indførte en ny skat på gevinster ved salg af fast ejendom. Mange ting beskattes hårdt i Danmark.
Bare ikke gevinster fra salg af boliger, som let kan være på flere millioner kroner,« siger Frederik I. Pedersen.
Mads Lundby Hansen peger på, at hvis holdbarhedsproblemet skal løses ved offentlige besparelser, skal den offentlige beskæftigelse skæres ned med 80.000 personer.
»Dette svarer til en ti procent af alle offentlige ansatte.
Dette burde være muligt i lyset af, at den offentlige sektor er vokset på markant vis de senere år. Men effektivisering kan også nås gennem øget udlicitering, ved at høste gevinster ved kommunalreformen, hæve klassekvotienter i skolerne med videre. Men det er også oplagt at indføre brugerbetaling og private forsikringsordninger, når borgerne vil have bedre service,« siger Mads Lundby Hansen.
At der pludselig mangler mange milliarder kroner på de offentlige finanser, finder Frederik I. Pedersen dog noget »mystisk.« Regeringens arbejdsmarkedskommission nåede frem til, at der manglede 14 milliarder kroner årligt.
De pegede dog også på, at den aktuelle krise gør problemet værre, fordi mange udstødes fra arbejdsmarkedet.
Når Dream-gruppen nu når frem til, at der mangler 40 milliarder kroner, skyldes det blandt andet antagelser om, at folk de næste 30 til 40 år vil gå lige så meget på plejehjem og trække lige så meget så sundhedssystemet, som i dag, selv om levealderen vokser og sundheden bliver bedre.
»Men så sent som i 2006 blev der lavet et kæmpe velfærdsforlig, der lukkede alle huller på de offentlige finanser.
Nu, kun få år senere, står vi med et kæmpeproblem.
Det skyldes, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser, at det offentlige forbrug er steget mere end planlagt og så skattestoppet, der løbende udhuler statens indtægter. Så det er regeringen selv, der har skabt de problemer, de nu står med,« siger Frederik I. Pedersen.
/Berlingske Tidende Af Lars Erik Skovgaard